Forhøjet blodtryk er blevet kaldt den tavse risikofaktor, fordi det sjældent gør ondt, men over tid slider på hjerte, kar og nyrer. Rigtig mange er i behandling, og alligevel er det ikke altid klart, hvorfor lige den ene type medicin er valgt, eller hvad målet egentlig er. Her er en nøgtern gennemgang.

Kort fortalt

  • Forhøjet blodtryk er tavst: det giver typisk ingen symptomer, men øger over tid risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og nyreskade.
  • Fire typer medicin regnes for ligeværdige førstevalg: ACE-hæmmere, angiotensin II-blokkere, calciumblokkere og vanddrivende midler.
  • Mange har brug for mere end én type: nogle klarer sig med én, men flere skal kombinere to eller flere for at nå målet.
  • Behandlingsmålet er ofte et hjemmemålt blodtryk under cirka 135 over 85, sat individuelt sammen med lægen.
  • Medicin er ikke hele løsningen: den virker bedst sammen med mindre salt, sund vægt, motion og et moderat alkoholforbrug.
  • Behandlingen er som regel varig og følges løbende hos lægen, hvor effekt og eventuelle bivirkninger tjekkes.

Hvorfor skal højt blodtryk tages alvorligt, når man ikke kan mærke det?

Fordi forhøjet blodtryk sjældent giver symptomer, men alligevel øger risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og nyreskade over tid, og derfor opdages og følges det med målinger frem for fornemmelse.

Forhøjet blodtryk, hypertension, giver typisk ingen symptomer, men det øger over tid risikoen for blandt andet hjerteanfald, slagtilfælde og nyreskade. Netop fordi det er tavst, opdages og følges det med målinger frem for på, hvordan man har det. Du kan læse mere under forhøjet blodtryk og essentiel hypertension.

Hvilke typer blodtryksmedicin findes der?

Der findes fire grupper, som regnes for ligeværdige førstevalg: ACE-hæmmere, angiotensin II-blokkere, calciumblokkere og vanddrivende midler, og de sænker blodtrykket på hver sin måde.

Der findes fire grupper af medicin, som regnes for ligeværdige førstevalg: ACE-hæmmere, angiotensin II-blokkere, calciumblokkere og vanddrivende midler. De sænker blodtrykket på hver sin måde, for eksempel ved at få karrene til at slappe af og udvide sig. Nogle klarer sig med én type, men mange har brug for to eller flere for at nå i mål. Du kan se stofferne under amlodipin, losartan og ramipril i kategorien hjerte-og-blodtryk.

Hvad er målet med blodtryksbehandlingen?

Målet er typisk et hjemmemålt blodtryk på i gennemsnit under 135 over 85, og medicinen arbejder bedst sammen med livsstil som mindre salt, sund vægt, motion og et moderat alkoholforbrug.

Når man starter blodtryksmedicin, er målet typisk et hjemmemålt blodtryk på i gennemsnit under 135 over 85. Medicinen arbejder bedst sammen med livsstil, altså mindre salt, sund vægt, motion og et moderat alkoholforbrug. Fordi behandlingen som regel er varig, følges den løbende hos lægen, hvor både effekt og eventuelle bivirkninger tjekkes.

Gør og undgå

Gør:

  • Få målt blodtrykket regelmæssigt, også når du ikke mærker noget.
  • Tag medicinen fast, også selvom du ikke føler dig syg.
  • Kombiner medicinen med mindre salt, sund vægt, motion og et moderat alkoholforbrug.
  • Tal med lægen, hvis du får bivirkninger, i stedet for selv at stoppe behandlingen.

Undgå:

  • At vente på symptomer, før du får målt blodtrykket.
  • At stoppe eller ændre dosis på egen hånd.
  • At tro, at én type medicin altid er nok, for mange har brug for to eller flere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor får nogle flere slags blodtryksmedicin på samme tid?

Fordi mange har brug for to eller flere typer, der virker forskelligt, for at nå et fornuftigt blodtryk. Det er almindeligt og ikke et tegn på, at behandlingen ikke virker.

Kan jeg selv stoppe med blodtryksmedicin, hvis blodtrykket ser fint ud?

Nej, ikke uden at tale med lægen først. Et normalt blodtryk under behandling betyder som regel, at medicinen virker, ikke at tilstanden er væk.

Hvor længe skal man tage blodtryksmedicin?

For de fleste er behandlingen varig, fordi forhøjet blodtryk sjældent går væk af sig selv. Behovet følges løbende, og dosis kan justeres over tid.

Denne guide er generel information, ikke lægelig rådgivning. Er du i tvivl om din behandling, så spørg din læge eller farmaceut.