Urinsyregigt

Hvad udløser et anfald

Urinsyre er et nedbrydningsprodukt af puriner, stoffer der findes naturligt i kroppen og i høj koncentration i rødt kød, skaldyr og alkohol (især øl). Fruktose fra sodavand hæver urinsyre uafhængigt af puriner. Nyrerne udskiller det meste urinsyre, så alt der belaster nyrefunktionen, herunder væskemangel og visse lægemidler, kan hæve niveauet nok til at udløse krystaldannelse. Overvægt og metabolisk syndrom er yderligere risikofaktorer, og urinsyregigt optræder ofte sammen med forhøjet blodtryk og type 2-diabetes.

Behandling: at stoppe anfald og sænke urinsyre

Akutte anfald behandles typisk med antiinflammatorisk medicin. Blandt smertelindring på kataloget findes colchicin, som virker ved at dæmpe den inflammatoriske reaktion på urinsyrekrystaller frem for at sænke selve urinsyreniveauet.

Den langsigtede behandling sigter mod at holde urinsyren i blodet under det niveau, hvor krystallisering sker. Allopurinol er det mest udbredte urinsyresænkende middel og tages dagligt forebyggende snarere end mod akutte anfald. Febuxostat er et alternativ for dem, der ikke tåler allopurinol, og probenecid virker på en anden måde ved at øge udskillelsen af urinsyre gennem nyrerne.

Kostændringer understøtter medicinsk behandling, men erstatter den sjældent ved etableret urinsyregigt: at skære ned på purinrige fødevarer, begrænse alkohol, drikke rigeligt med væske og tabe sig, hvor det er relevant, kan alt sammen mindske hyppigheden af anfald.

Hvornår du bør søge hjælp

Et første anfald med hævelse, rødme og kraftig smerte i et led bør vurderes af en læge for at bekræfte, at det er urinsyregigt og ikke bakteriel ledbetændelse, som er en medicinsk nødsituation med overlappende symptomer. Ved et meget kraftigt anfald, eller hvis et led ser inficeret ud, er akut lægehjælp nødvendig samme dag.