Rygestop
At stoppe med at ryge er et af de mest effektive skridt, du kan tage for dit langsigtede helbred. Tobaksafhængighed drives af nikotin, som over tid ændrer hjernens kemi og gør det oprigtigt svært at stoppe uden hjælp. Abstinenser som irritabilitet, trang, dårlig koncentration og forstyrret søvn topper typisk i de første to uger og aftager mærkbart efter en måned.
Medicin, der bruges til at behandle Rygestop
Hvorfor det er sværere end viljestyrke alene
Nikotin binder sig til receptorer i hjernens belønningssystem og udløser dopamin ved hver cigaret. Med tiden forventer hjernen denne stimulans og danner mindre dopamin uden den. Det er derfor, de første uger uden cigaretter føles så ubehagelige, og derfor koldt-tyrkeri-metoden har lav succesrate.
Medicin, der virker på de samme receptorer, ændrer regnestykket betydeligt. Vareniclin aktiverer delvist nikotinreceptorerne, så trangen dæmpes, samtidig med at den blokerer den belønnende effekt, hvis du ryger en cigaret under et rygestopforsøg. Bupropion, der oprindeligt blev udviklet som antidepressivum (se antidepressiva), reducerer også trangen og letter det nedtrykte humør, der ofte følger med abstinenser, via en anden virkningsmekanisme. Begge tilhører den bredere gruppe af medicin til afvænning.
Rygning i Danmark og Norden
Rygning er fortsat en af de største enkeltstående årsager til sygdom og tidlig død i Danmark, selvom andelen af dagligrygere er faldet støt over de seneste årtier gennem rygestoplove, prisstigninger og offentlige kampagner. For de fleste er det ikke mangel på vilje, der afgør, om et rygestop lykkes, men om man har den rette kombination af støtte og eventuelt medicin undervejs. Egen læge eller den kommunale rygestoprådgivning er et naturligt sted at starte, og kontinuitet betyder meget: skifter du mellem forskellige hjælpemidler eller afbryder et forløb midt i, øges risikoen for tilbagefald.