Panikangst
Panikangst er en tilstand, hvor man oplever gentagne, uventede panikanfald, intense bølger af frygt der topper i løbet af minutter, og derefter bruger uger på at frygte det næste. Selve anfaldene er ikke farlige, men den forventningsangst og undgåelsesadfærd de skaber, kan indskrænke hverdagen betydeligt.
Medicin, der bruges til at behandle Panikangst
Sådan føles et panikanfald
Det pludselige indtog er det, der gør panikanfald så skræmmende. Almindelige fysiske fornemmelser er hurtig eller kraftig hjertebanken, åndenød, trykken for brystet, svimmelhed, sveden og en følelse af uvirkelighed eller afstand til sig selv. Mange beskriver en overvældende overbevisning om at noget er alvorligt galt, et hjerteanfald, kvælning eller tab af kontrol. De fleste anfald aftager i løbet af 10 til 20 minutter, selvom efterdønningerne kan gøre en udkørt og anspændt i timevis.
Sådan behandles panikangst
Effektiv behandling kombinerer næsten altid samtaleterapi med medicin. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er den bedst dokumenterede psykologiske tilgang; den lærer folk at omfortolke katastrofetanker om fysiske fornemmelser og gradvist vende tilbage til situationer de har undgået.
På medicinsiden er antidepressiva, særligt selektive serotonin-genoptagshæmmere (SSRI), standard førstevalg. Midler som escitalopram, sertralin og paroxetin mindsker hyppigheden og styrken af panikanfald ved konsekvent brug over flere uger. De bruges også på lang sigt for at forebygge tilbagefald.
Hvornår du bør søge hjælp
Er dine panikanfald svære, eller har du tanker om selvskade, så kontakt din egen læge, en psykiater eller Livslinien. Ved akut krise, ring 112 eller 1813.