Opioidafhængighed
Opioidafhængighed udvikler sig, når hjernen tilpasser sig gentagen udsættelse for opioider, herunder heroin, opioide smertestillende midler eller syntetiske opioider, og ikke længere kan regulere humør, smerte og motivation uden dem. Det er en anerkendt kronisk medicinsk tilstand, ikke et udtryk for manglende viljestyrke. Brat ophør udløser abstinenser: svedeture, kramper, uro og stærk trang, som gør det ekstremt svært at komme igennem uden hjælp.
Medicin, der bruges til at behandle Opioidafhængighed
At dæmpe trangen for at støtte recovery
Når en person har fået opioider ud af kroppen, er tilbagefald den største risiko. Naltrexon virker ved helt at blokere opioidreceptorerne, så indtagelse af et opioid ikke giver nogen belønning. Det gør stoffet til et nyttigt redskab i vedligeholdelsesbehandling for motiverede personer, der allerede har gennemført afgiftning. Det bruges sammen med samtaleterapi og støtte fra andre, ikke som en løsning alene. Fulde afvænningsprogrammer, der kombinerer medicin med adfærdsterapi, giver konsekvent bedre resultater end hver metode for sig.
Er du eller nogen, du kender, i krise, så kontakt egen læge, en lokal psykiatrisk akuttelefon eller 112 uden at vente.