Myoklonus
Myoklonus er pludselige, korte muskeltrækninger, som personen ikke kan styre. Bevægelsen kan være så mild som en hikke eller så kraftig som et pludseligt udslag med en arm eller et ben, og den kan optræde enkeltvis eller i hurtige, gentagne stød. Myoklonus er et symptom snarere end en selvstændig sygdom og opstår ved unormale elektriske udladninger i hjernen, rygmarven eller de perifere nerver.
Medicin, der bruges til at behandle Myoklonus
Hvad der driver trækningerne
Myoklonus kan skyldes mange forskellige underliggende tilstande. Epilepsi og andre krampesygdomme er hyppige årsager, det samme gælder stofskifteforstyrrelser som nyre- eller leversvigt, iltmangel i hjernen og visse neurodegenerative sygdomme. Nogle former er godartede og fysiologiske, det trækket man kan mærke, når man falder i søvn, er et velkendt eksempel. Bivirkninger fra medicin og elektrolytforstyrrelser er også kendte udløsere, hvilket gør det vigtigt først at finde den underliggende årsag.
Håndtering af myoklonus
Behandlingen retter sig både mod den underliggende årsag og selve trækningerne. Lægemidler, der virker på nervesystemet, og som hører under neurologi, udgør den primære medicinske tilgang. Piracetam er en mulighed ved kortikal myoklonus, hvor udladningerne opstår i hjernens yderste lag. Det grupperes nogle gange under nootropika, men har en etableret rolle ved denne type bevægeforstyrrelse.
Er trækningerne pludselige, hyppige eller forstyrrer de hverdagen, bør en neurolog vurdere, om mønsteret peger på en underliggende tilstand, der kræver målrettet behandling.