Kløe
Kløe er den medicinske betegnelse for en fornemmelse, der udløser trang til at klø sig. De fleste oplever korte episoder med kløe, men den bliver en klinisk problemstilling, når den er vedvarende, udbredt eller optræder uden noget synligt udslæt. Den kan komme fra hudsygdomme, sygdomme i resten af kroppen, bivirkninger til medicin eller nerveproblemer, og i nogle tilfælde findes der aldrig nogen klar årsag.
Medicin, der bruges til at behandle Kløe
Hvad der driver kløen
Årsagerne varierer meget. Allergiske reaktioner er blandt de hyppigste, og et antihistamin som hydroxyzin bruges ofte mod kløe knyttet til nældefeber, atopisk eksem eller kontaktallergi. Kløe ved galdestase, som skyldes ophobning af galdesalte ved leversygdom, reagerer på en helt anden mekanisme: galdesyrebindende midler som colestyramin binder overskydende galde i tarmen og dæmper kløesignalet. Andre medvirkende årsager er kronisk nyresygdom, sygdomme i skjoldbruskkirtlen, blodsygdomme og visse lægemidler.
Hvornår du bør blive undersøgt
Kløe, der varer mere end seks uger, ikke har nogen synlig hudårsag, eller ledsages af vægttab, nattesved, gulsot eller unormal urinfarve, bør vurderes hos læge. Disse tegn kan pege på en underliggende sygdom i kroppen, som skal diagnosticeres, før behandlingen kan målrettes.