Idiopatisk lungefibrose
Idiopatisk lungefibrose (IPF) er en kronisk, fremadskridende tilstand, hvor lungevævet med tiden arres og bliver stift. “Idiopatisk” betyder, at der ikke er fundet nogen klar årsag. Arrvævet reducerer lungernes evne til at optage ilt i blodet, så det bliver stadig sværere at trække vejret. Tilstanden rammer voksne, typisk over 60 år, og er hyppigere hos mænd.
Medicin, der bruges til at behandle Idiopatisk Lungefibrose
Sådan viser og udvikler IPF sig
De hyppigste symptomer er en vedvarende tør hoste og gradvist tiltagende åndenød ved anstrengelse. Mange lægger først mærke til, at de bliver langsommere på trapper eller bakker, længe før diagnosen stilles. Efterhånden som sygdommen skrider frem, kan selv lette aktiviteter udløse åndenød. Nogle patienter udvikler også urglasnegle. IPF følger typisk et langsomt, jævnt forløb, selvom nogle oplever akutte episoder med hurtig forværring.
Antifibrotisk behandling
Ingen behandling fjerner allerede dannet arrvæv, men antifibrotisk medicin kan bremse tempoet for yderligere arring. To midler er etablerede til formålet: nintedanib (en tyrosinkinasehæmmer) og pirfenidon (som har både betændelseshæmmende og antifibrotisk virkning). Begge har i kliniske studier vist sig at bremse det årlige fald i lungefunktion. De bruges over lang tid og fortsættes som regel, så længe de tåles. For patienter, der også har haft lungekomplikationer efter covid-19, er opfølgning inden for luftveje en vigtig del af den løbende kontrol.
Hvornår du bør søge akut hjælp
Søg straks lægehjælp, hvis åndenøden forværres brat over dage, du får brystsmerter, eller iltmætningen falder hurtigt. Disse tegn kan pege på en akut forværring, som kræver hurtig vurdering på hospital.