Hepatisk encefalopati

Hepatisk encefalopati opstår, når en skadet lever ikke længere kan filtrere ammoniak og andre giftstoffer fra blodet. Disse stoffer ophobes og forstyrrer hjernens funktion, hvilket kan give alt fra mild forvirring og hukommelsesbesvær til desorientering og i alvorlige tilfælde bevidstløshed. Tilstanden ses oftest hos mennesker med skrumpelever (cirrose), som typisk skyldes langvarig leverskade, for eksempel efter hepatitis B eller C eller alkoholrelateret leversygdom.

Medicin, der bruges til at behandle Hepatisk Encefalopati

Xifaxan

Rifaximin

200 · 400 · 550mg

Anvendt til at understøtte behandlingen af hepatisk encefalopati og beregnet til at behandle bakteriel overvækst i mave-tarm-kanalen.

Fra $0,71 / tablet Se

Hvad der driver forvirringen

Leveren omdanner normalt ammoniak, som dannes ved nedbrydning af protein, til urinstof, som udskilles via urinen. Når leverfunktionen er kraftigt nedsat, ophobes ammoniak i blodet og trænger ind i hjernen, hvor det forstyrrer de normale nervesignaler. Almindelige udløsende faktorer er blødning fra mave-tarm-kanalen, infektion, forstoppelse, væskemangel eller visse typer medicin. At finde og behandle den udløsende årsag er lige så vigtigt som at behandle selve encefalopatien.

Sådan sænkes ammoniakniveauet

Målet med behandlingen er at sænke ammoniakniveauet og forebygge, at episoder gentager sig. Rifaximin, et antibiotikum der optages minimalt i kroppen og virker lokalt i tarmen, reducerer de ammoniakdannende bakterier, som står for en stor del af den giftige belastning. Det bruges i vid udstrækning til at forebygge nye episoder hos personer, der allerede har haft en.

Hvornår du bør søge læge

Vedvarende eller forværret forvirring, manglende evne til at holde sig vågen, eller enhver hurtig ændring i bevidsthedstilstanden kræver akut lægehjælp. Kontakt 1813 (i Region Hovedstaden) eller din regions akuttelefon, og ring 112 ved tegn på alvorlig bevidsthedspåvirkning. Din egen læge er det rette sted at starte ved mildere eller tilbagevendende symptomer, og opfølgende behandling foregår ofte i samarbejde med en speciallæge i mave-tarm-sygdomme.