Epilepsi
Epilepsi er en kronisk neurologisk sygdom, hvor hjernen med jævne mellemrum udløser bølger af unormal elektrisk aktivitet, hvilket fremkalder krampeanfald. Det er en af de hyppigste kroniske neurologiske sygdomme og kan opstå i alle aldre, men debuterer ofte enten i barndommen eller senere i livet.
Medicin, der bruges til at behandle Epilepsi
Sådan kan anfald se ud
Anfald varierer meget. Generaliserede tonisk-kloniske anfald indebærer bevidstløshed og kramper i hele kroppen. Absencer er korte, fjerne episoder, hyppigst hos børn. Fokale anfald starter i ét område af hjernen og kan enten forblive lokale eller sprede sig. Mange oplever et varsel kaldet en aura, for eksempel en usædvanlig lugt, synsforstyrrelser eller en stigende fornemmelse i maven, i sekunderne før et anfald begynder.
Medicin mod epilepsi
De fleste med epilepsi opnår god anfaldskontrol med et enkelt anfaldsforebyggende middel. Valproinsyre er et af de ældste og mest bredt virkende midler og bruges ved mange anfaldstyper. Lamotrigin og oxcarbazepin vælges ofte til fokal epilepsi og tolereres generelt godt. Topiramat virker ved både fokale og generaliserede anfald. Gabapentin og primidon bruges til bestemte anfaldsmønstre. Den løbende behandling hører hjemme hos en speciallæge inden for neurologi, som vurderer anfaldstype, alder og din individuelle respons på medicinen.
At leve med epilepsi i hverdagen
Det er lige så vigtigt at tage medicinen på faste tidspunkter som at holde den rette dosis. Almindelige udløsende faktorer er søvnmangel, alkohol, feber og kraftigt blinkende lys. De fleste med velreguleret epilepsi kører bil, arbejder og rejser normalt, men de danske regler for kørekort ved epilepsi bør du altid tjekke hos din læge eller Styrelsen for Patientsikkerhed, da de afhænger af anfaldsfrihed over en given periode.
Hvis et generaliseret anfald varer mere end fem minutter, eller en person ikke genvinder bevidstheden mellem anfald, skal du ringe 112 med det samme.