Demens ved Parkinsons sygdom
Demens ved Parkinsons sygdom opstår, når de kognitive forandringer, der kan følge med Parkinsons, bliver udtalte nok til at forstyrre hverdagen. Den viser sig typisk år efter, at de motoriske symptomer er begyndt, og er en anden tilstand end Alzheimers sygdom, selvom de to kan overlappe. I takt med at befolkningen bliver ældre, ses Parkinsons sygdom oftere, hvilket gør kendskab til dens senere komplikationer mere relevant.
Medicin, der bruges til at behandle Demens Ved Parkinsons Sygdom
Hvordan tænkeevnen påvirkes
Det kognitive mønster ved demens ved Parkinsons sygdom centrerer sig oftere om opmærksomhed, bearbejdningshastighed og rumlig sans, snarere end det hukommelsesprægede mønster, man ser ved Alzheimers. Man kan have svært ved at koncentrere sig, miste tråden i samtaler eller have besvær med at bedømme afstande. Hallucinationer og humørforstyrrelser, herunder depression og angst, er også almindelige.
Behandlingsmuligheder
Der findes ingen kur, men de kognitive symptomer kan dæmpes. Inden for neurologi har kolinesterasehæmmeren rivastigmin den stærkeste dokumentation ved demens ved Parkinsons sygdom og er den mest anvendte behandling. Ikke-medicinske tiltag, som faste daglige rutiner, kognitiv stimulering og støtte fra pårørende, supplerer den medicinske behandling og hjælper med at bevare livskvaliteten.