Candidæmi
Candidæmi er en infektion i blodbanen med gærsvampen Candida. Det er en af de mere alvorlige svampeinfektioner, der ses i hospitalsregi, og medfører en betydelig dødelighed, hvis behandlingen forsinkes. I modsætning til overfladiske svampeinfektioner i hud eller slimhinder spreder candidæmi sig via blodet og kan sætte sig i organer som hjerte, nyrer og øjne.
Medicin, der bruges til at behandle Candidæmi
Hvem er i risiko
Candidæmi opstår næsten altid hos personer, hvis forsvar allerede er svækket. Almindelige risikofaktorer er langvarige indlæggelser på intensivafdeling, centrale venekatetre, bredspektret antibiotikabehandling, nylig bugkirurgi og tilstande, der svækker immunforsvaret, som blodkræft eller ukontrolleret sukkersyge. Candidæmi er en af de infektioner, der overvåges tættest på danske hospitaler, netop fordi den rammer de mest sårbare patienter.
Sådan behandles candidæmi
Behandlingen bygger på svampemidler givet intravenøst eller oralt, afhængigt af hvilken Candida-art der er identificeret, og patientens kliniske tilstand. Voriconazol virker mod de fleste Candida-arter og bruges i udvalgte tilfælde, særligt hvor azol-følsomme stammer er bekræftet. Valget af middel styres af dyrknings- og resistenssvar, da resistensmønstre kan variere.
Er candidæmi mistænkt, vedvarende feber, kulderystelser eller tegn på organpåvirkning trods antibiotikabehandling, bør personen vurderes på hospital uden forsinkelse.