Bipolar lidelse

Sådan ser humørepisoderne ud

Maniske episoder giver nedsat søvnbehov, tankemylder, overdrevet selvtillid, hurtig tale og impulsive beslutninger. Hypomane episoder er en mildere udgave af det samme. Depressive episoder ligner egentlig depression: lav energi, koncentrationsbesvær, mistet interesse og til tider selvmordstanker. En blandet episode kan indeholde træk fra begge poler samtidig, hvilket ofte er den mest belastende form. Nogle oplever hyppige episodeskift (fire eller flere episoder om året), andre har lange stabile perioder.

Sådan behandles bipolar lidelse

Behandling kombinerer som regel et stemningsstabiliserende middel med et antipsykotikum for at dække begge poler. Valproinsyre er et af de mest brugte stabiliserende midler ved mani og blandede episoder. Lamotrigin foretrækkes ved den depressive fase og som vedligeholdelsesbehandling. Lithium er fortsat en hjørnesten i behandlingen af klassisk bipolar type 1. Ved akut mani eller uro suppleres ofte med atypiske antipsykotika som quetiapin, olanzapin, risperidon og ziprasidon, og quetiapin har også god dokumentation for effekt i den depressive fase. Kombinationsbehandling er almindeligt, da intet enkeltstående middel dækker hele sygdomsbilledet.

At leve med sygdommen

Fast søvnrytme, mindre stress og at undgå alkohol og stimulanser reducerer alle, hvor ofte episoder opstår. Registrering af humør og en fast daglig struktur hjælper både patient og læge med at opdage tidlige advarselstegn, før en fuld episode udvikler sig. Psykoedukation, hvor man lærer om sygdommen sammen med behandlingen, har god dokumentation for bedre langtidsresultater end medicin alene, og tilbydes flere steder i det danske behandlingssystem.

Hvis du eller en, du kender, er i en psykisk krise, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201 eller kontakte den nærmeste skadestue uden forsinkelse.