Bakteriel infektion
En bakteriel infektion opstår, når skadelige bakterier trænger ind i kroppen og formerer sig hurtigere, end immunforsvaret kan holde dem nede. Det er en af de hyppigste årsager til, at folk søger læge, og infektionen kan ramme huden, luftvejene, urinvejene, ørerne og mave-tarm-kanalen.
Medicin, der bruges til at behandle Bakteriel Infektion
Hvor bakterierne typisk slår til
Symptomerne varierer meget afhængigt af, hvor infektionen sidder. Hals- og lungeinfektioner giver hoste, feber og ømhed. Hudinfektioner giver rødme, hævelse og nogle gange væskeudsivning. Urinvejsinfektioner giver svie ved vandladning og hyppig vandladningstrang. Øre- og bihuleinfektioner opstår ofte med smerte og trykken efter en forkølelse. Det fælles træk er, at symptomerne som regel forværres uden behandling frem for at forsvinde af sig selv.
Sådan behandles bakterielle infektioner
Antibiotika er den primære behandling. Det rette valg afhænger af bakterietypen og infektionens placering. Bredspektrede midler som amoxicillin og cefalexin bruges ofte til luftvejs- og hudinfektioner. Når resistens er en bekymring, kombineres amoxicillin nogle gange med clavulanat for at overvinde bakterier, der ellers ville overleve behandlingen. Clarithromycin dækker atypiske organismer, som kan give en mildere form for lungebetændelse. Urinvejsinfektioner reagerer godt på trimethoprim. Kloramfenikol bruges stadig til visse alvorlige infektioner, hvor andre muligheder ikke har virket. Det fulde udvalg af antibiotika dækker de fleste almindelige bakterielle tilstande.
Hvornår du bør søge hjælp hurtigt
Søg lægehjælp, hvis feberen stiger over 39 grader, hvis symptomerne ikke bedres efter to til tre dages behandling, eller hvis et sår viser tegn på spredende rødme eller røde striber. Hos børn under tre måneder og hos ældre med kroniske sygdomme kan bakterielle infektioner udvikle sig hurtigt, så tidlig vurdering er vigtig. Din egen læge er første kontakt i dagtiden, mens den akutte lægehjælp på 1813 kan kontaktes uden for normal åbningstid. Ring 112 ved tegn på alvorlig, livstruende sygdom.