ADHD
ADHD, opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet, er en neuroudviklingsforstyrrelse med vedvarende udfordringer med opmærksomhed, impulskontrol og hos nogle også hyperaktivitet. Tilstanden begynder i barndommen og fortsætter hyppigt ind i voksenlivet, hvor den kan påvirke arbejde, relationer og evnen til at strukturere hverdagen. ADHD er en anerkendt diagnose, som mange lever godt med, når den bliver opdaget og håndteret rigtigt.
Medicin, der bruges til at behandle Adhd
Sådan viser ADHD sig i praksis
Tilstanden findes i tre overordnede former: overvejende uopmærksom (svært ved at fastholde fokus, hyppig glemsomhed), overvejende hyperaktiv-impulsiv (rastløshed, handler uden at tænke sig om) eller en kombineret type. Voksne med udiagnosticeret ADHD oplever ofte kronisk uorganisering og svært ved at fuldføre opgaver samt svært ved at regulere følelser, snarere end den mere synlige hyperaktivitet, man ser hos børn.
Sådan behandles ADHD
Behandlingen kombinerer typisk adfærdsstrategier med medicin. Non-stimulerende midler som atomoxetin virker på noradrenalinbanerne i hjernen og bruges, hvor centralstimulerende medicin ikke er egnet. De bredere kategorier neurologi og nootropika rummer beslægtede midler, der understøtter kognitiv funktion. Ved siden af medicinen udgør faste rutiner, kognitiv adfærdsterapi og tilpasninger på arbejde eller i skolen en central del af den langsigtede håndtering af ADHD.
Hvis ADHD-symptomer påvirker hverdagen eller sikkerheden betydeligt, er en formel udredning hos egen læge det rette første skridt, ofte med henvisning videre til speciallæge eller psykiatrisk vurdering.