Det er en velkendt frustration: en medicin, du kender og har brug for, kan ikke skaffes på det danske apotek. Nogle gange er den udsolgt i en periode. Andre gange har den aldrig været på hylderne herhjemme, selvom den er helt almindelig i nabolandene. Den gode nyhed er, at “fås ikke i Danmark” sjældent betyder “kan ikke lade sig gøre”. Det betyder som regel, at der er nogle regler og nogle skridt, der skal følges. Her er, hvordan det hænger sammen.

Kort fortalt

  • Godkendelse og salg er to forskellige beslutninger: et lægemiddel kan være godkendt i EU eller EØS uden at blive solgt i Danmark, fordi virksomheden bag har fravalgt det danske marked.
  • “Ikke markedsført” og “ikke godkendt” er ikke det samme: det første betyder en gyldig, vurderet tilladelse uden dansk salg, det andet betyder ingen tilladelse overhovedet.
  • En udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen kan gøre det muligt for apoteket at udlevere et ikke-markedsført præparat, stadig med recept.
  • Siden 1. januar 2024 kan Lægemiddelstyrelsen forhåndsgodkende en liste af udenlandske pakninger, så lægen kan ordinere dem uden at søge hver gang.
  • Ved midlertidig restordre kan apoteket ofte tilbyde en anden pakningsstørrelse eller et alternativ med samme aktive stof.
  • Kend det aktive indholdsstof, ikke kun mærkenavnet, så du og din læge nemmere kan finde en udgave, der faktisk kan skaffes.

Hvorfor er en medicin godkendt i EU, men ikke til salg i Danmark?

Fordi godkendelse og salg er to forskellige beslutninger: myndighederne godkender lægemidlet, men virksomheden bag afgør, om det rent faktisk markedsføres i et givent land.

Et lægemiddel kan være godkendt et sted i EU eller EØS, uden at det bliver solgt i Danmark. En medicin får en markedsføringstilladelse, når myndighederne har vurderet, at den er sikker og virker. Om den så rent faktisk kommer på markedet i et bestemt land, bestemmer virksomheden bag.

Der kan være mange grunde til, at et firma vælger Danmark fra: et lille marked, en anden konkurrencesituation, prisforhold eller simpelthen en forretningsmæssig prioritering. Resultatet for dig som patient er det samme. Præparatet findes, det er lovligt et andet sted i Europa, men det står ikke på det danske apotek.

Er “ikke godkendt” og “ikke markedsført” det samme?

Nej. Ikke markedsført betyder en gyldig tilladelse uden dansk salg, mens ikke godkendt betyder, at der slet ikke findes en tilladelse at støtte sig til.

Den skelnen er vigtig, og den bliver ofte blandet sammen.

  • Ikke markedsført betyder, at medicinen har en gyldig tilladelse, men bare ikke sælges her. Den er kendt og vurderet, den er bare ikke på det danske marked.
  • Ikke godkendt betyder, at der slet ikke er en tilladelse at støtte sig til for den vare.

Forskellen har betydning for, hvad der kan lade sig gøre. Et præparat, der er godkendt i EU og markedsført i for eksempel Tyskland eller Sverige, står i en helt anden situation end noget, ingen myndighed har vurderet.

Hvad kan du gøre, når din medicin ikke fås i Danmark?

Der er flere lovlige veje, og de går alle gennem din læge og apoteket: en udleveringstilladelse med recept, eller et alternativ ved midlertidig mangel.

Er en medicin ikke markedsført i Danmark, kan apoteket få lov til at udlevere den med en såkaldt udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, og der skal stadig en recept til (Lægemiddelstyrelsen). Din læge, tandlæge eller dyrlæge kan søge om tilladelsen. Siden 1. januar 2024 kan Lægemiddelstyrelsen desuden på forhånd tillade en liste af udenlandske pakninger, så lægen kan ordinere dem uden at søge i hvert enkelt tilfælde (Lægemiddelstyrelsen). Det gør vejen kortere for en række kendte præparater.

Handler det om en midlertidig mangel, altså at et ellers almindeligt præparat er i restordre, er der typisk hurtigere løsninger (Lægemiddelstyrelsen). Personalet på apoteket kan ofte tilbyde en anden pakningsstørrelse, et tilsvarende alternativ med samme aktive indholdsstof, eller oplyse, at varen findes på et andet apotek. Er der ingen oplagt erstatning, kan en udenlandsk pakning udleveres efter tilladelse, så din behandling ikke går i stå.

Uanset hvilken vej der bliver tale om, er mønsteret det samme: en recept og en tilladelse, ekspederet af et rigtigt apotek. Hos Nordapotek er vores rolle at forklare medicinen på dansk og hjælpe dig videre til et registreret apotek i netværket, der kan håndtere udleveringen efter reglerne. Vil du kende de generelle regler for at handle på tværs af grænser, kan du læse sådan køber du medicin lovligt på tværs af EU’s grænser.

Hvordan finder du det aktive indholdsstof bag mærket?

Slå det aktive indholdsstof op frem for kun mærkenavnet, så du og din læge nemmere kan finde en udgave, der rent faktisk kan skaffes.

Mange opdager, at deres “utilgængelige” medicin faktisk fås under et andet navn. Samme aktive indholdsstof kan sælges som flere forskellige mærker fra land til land. Derfor er det klogeste, du kan gøre, at slå indholdsstoffet op frem for kun at lede efter mærket.

Kender du indholdsstoffet, kan du og din læge nemmere finde en udgave, der rent faktisk kan skaffes, hvad enten det er et dansk alternativ eller en udenlandsk pakning med det samme virksomme stof. Du kan bladre efter aktivt indholdsstof eller efter sygdom for at se, hvad et præparat indeholder, og hvilke mærker der deler det.

Regulatorisk bemærkning

Sidst kontrolleret 5. juli 2026. Reglerne for udleveringstilladelser og for hvilke udenlandske pakninger der er forhåndsgodkendt, kan ændre sig løbende, og der kan komme nye tilføjelser til listen. Tjek den aktuelle vejledning hos Lægemiddelstyrelsen, og tal med din læge eller dit apotek, før du regner med en bestemt løsning.

Gør og undgå

Gør:

  • Slå det aktive indholdsstof op, før du konkluderer, at medicinen slet ikke findes i en dansk udgave.
  • Spørg apoteket, om restordren er midlertidig, og om der findes et alternativ med samme aktive stof.
  • Bed din læge om at undersøge en udleveringstilladelse, hvis præparatet er godkendt, men ikke markedsført i Danmark.
  • Hav en gyldig recept klar, uanset hvilken lovlig vej der bliver tale om.

Undgå:

  • At antage, at “fås ikke i Danmark” betyder “ikke godkendt” eller “ulovligt”.
  • At forveksle en midlertidig restordre med, at præparatet er taget helt af markedet.
  • At søge en udenlandsk pakning uden om recept og apotek.

Ofte stillede spørgsmål

Kan min læge bare ordinere en udenlandsk pakning uden videre?

Kun hvis pakningen står på Lægemiddelstyrelsens forhåndsgodkendte liste fra 2024, eller hvis der søges om en konkret udleveringstilladelse. I begge tilfælde skal der stadig en recept til.

Hvem kan søge om en udleveringstilladelse?

Din læge, tandlæge eller dyrlæge kan søge hos Lægemiddelstyrelsen, når en medicin ikke er markedsført i Danmark, men er relevant for din behandling.

Er en medicin i restordre det samme som “ikke godkendt i Danmark”?

Nej. Restordre betyder en midlertidig mangel på et præparat, der ellers er godkendt og normalt sælges her. Det er en anden situation end en medicin, der aldrig er blevet markedsført i Danmark.

Denne guide er generel information, ikke lægelig rådgivning. Hvad der er den rette løsning for netop dig, afgør din læge eller farmaceut.